Har du nogensinde hørt om Holmenkatastrofen? Den 23. november 1951 gik der brand i et træskur på flådestationen på Holmen. Branden udviklede sig til en katastrofe, da den udløste en voldsom eksplosion, der dræbte 16 mennesker. Ingen i nærheden vidste tilsyneladende, at træskuret indeholdt 11 sprængfarlige miner – eller 4,7 tons trotyl. Brandmændene blev derfor ikke advaret om eksplosionsfaren, da de ankom for at slukke branden.
Takket være bogen Holmenkatastrofen, er et eksplosivt stykke Danmarkshistorie er nu blevet trukket op af glemslen. Forfatteren er journalist og historiker Sune Wadskjær Nielsen, der har foretaget et omhyggeligt stykke researcharbejde for at få klarlagt de dramatiske begivenheder og få svar på, hvorfor katastrofen skete. Samtidig sættes katastrofen ind i den politiske og flådehistoriske sammenhæng under den kolde krig, med natomedlemskab og omlægninger i flåden til følge.
Bogen er nok primært for dem, der interesserer sig for militærhistorie eller Københavns historie, men jeg hæfter mig samtidig ved, at der i høj grad er noget at lære om bogstavelig talt katastrofal kommunikation, eller netop mangel på samme. Holmenkatastrofen af Sune Wadskjær Nielsen kan bl.a. købes på Saxo.com.


Hej Marie-Louise
Tak for din kommentar.
k-h, Sune
Spændende indlæg. Har aldrig hørt om denne katastrofe.
TT