Under to måneder til aflevering af specialet, hvor vi jo undersøger hvordan vores casevirksomhed (som indtil videre er hemmelig) anvender en toplederblog i intern kommunikation. Her får I en update på, hvor vi er i processen – herunder lidt om de teoretiske vinkler, vi har valgt at anlægge på studiet af toplederbloggen.
I morgen får vi besvarelserne på det spørgeskema, vi har sendt ud til medarbejderne i casevirksomheden. Vores kontaktperson i virksomheden fortaltei mandags, at 94 havde svaret indtil videre, så det er spændende hvor mange svar vi får i alt. Håber ikke folk syntes det var for langt. De fleste spørgsmål er holdningsspørgsmål – udsagn formuleret på basis af kvalitative interviews, som respondenterne skal erklære sig enig eller uenig i på en skala fra 1-5. Vi er smadderspændte på, hvad medarbejderne synes om deres direktørs blog, og ikke mindst deres holdning til selv at skrive kommentarer på bloggen.
Mens vi har ventet på, at den sidste empiri tikker ind, har vi fået skrevet vores teorikapitel. I sin tid startede vi ud med en meget omfattende model for, hvilke teorier der kunne anvendes til at analysere bloggen med. Selvfølgelig har det vist sig, at det var smartere at skære ind til benet og vælge nogle perspektiver ud. Her er lidt om de teoretikere vi har valgt:
Taylor & Van Every’s bog The Emergent Organization er en kommunikations- og organisationsteori, der fungerer som afhandlingens grundlæggende præmis. Det helt centrale i deres teori er, at kommunikation og organisation er to sider af samme sag. Det er en vigtig pointe i forhold til at analysere en blog som organisationskommunikation.
Dernæst har vi valgt at kombinere to genreperspektiver, som vi vil anvende i analysen af bloggen. Det ene er Askehave & Nielsens genremodel, der tager særligt højde for karakteristika ved webmedierede genrer. Den blev i øvrigt også brugt af Ditte og Thilde i deres speciale om corporate blogs, hvor de meget klogt bemærkede, at Askehave & Nielsen godt nok havde set, at brugere af webtekster både læser og navigerer – men overset, at brugere i mange tilfælde også selv bidrager med indholdet på et website, fx når en bloglæser vælger at skrive en kommentar på en andens blog. Men bortset fra det er Askehave & Nielsens perspektiv godt, fordi de insisterer på ikke at skelne hårdt mellem genre- og mediebegrebet, men netop lægge vægt på, hvordan de to interagerer.
Det andet genrebegreb vi anvender er hentet fra Yates & Orlikowski, der er velegnet til at analysere en kommunikationsgenre inden for en organisatorisk kontekst. De trækker på Giddens strukturationsteori og fokuserer på den gensidige påvirkning mellem kommunikative handlinger og organisationskommunikationsgenrer (langt ord!). Dette genrebegreb indebærer derfor (ligesom Taylor & Van Every) et syn på kommunikation som et centralt aspekt af de organiseringsprocesser, gennem hvilke sociale strukturer produceres, reproduceres og forandres.
Da det jo er en toplederblog, der er case i specialet, er det selvfølgelig relevant med et perspektiv på ledelseskommunikation. Vi diskuterer toplederbloggen ud fra begreberne sensemaking (Weick 1995 m.fl.) og sensegiving (Gioia & Chittipeddi 1991) og fremsætter en tese om, at toplederen kan bruge bloggen til kommunikativ ledelse, hvis den bruges som et rum, hvor lederen sammen med medarbejderne kan skabe mening omkring virksomheden og dens aktiviteter. Vi har dog allerede nu en idé om, at vores empiri vil vise os, at det er sværere end som så at bruge bloggen til decideret kommunikativ ledelse, men det kommer vi forhåbentlig tilbage til…
Referencer
Askehave, Inger & Anne Ellerup Nielsen. (2005). Digital genres: A challenge to traditional genre theory. Information, Technology, and People, 18(2)
Eriksen, Ditte Marie & Thilde Kielsgaard Kristensen. (2007). Når virksomheden blogger. et blogogram over de nye diskursarenaer. Cand.ling.merc.-afhandling, Handelshøjskolen i Århus, Institut for sprog og erhvervskommunikation.
Gioia, Dennis & Kumar Chittipeddi. (1991). Sensemaking and sensegiving in strategic change initiation. Strategic Management Journal, 12
Taylor, James R. & Elizabeth Van Every. (2000). The emergent organization. communication as its site and surface. Mahwah, N.J.: Lawrence Erlbaum Associates Publishers.
Weick, Karl E. (1995). Sensemaking in organizations. Sage Publications.
Yates, Joanne & Wanda Orlikowski. (1992). Genres of organizational communication: A structurational approach to studying communication and media. Academy of Management Review, 17(2)
