Efter et tip fra Christian Buch blev jeg opmærksom på en fyr der kalder sig Bjarke Guldand Andersen, der fører sig frem som “Danmarks mest alsidige coach”. Helt grotesk er hans cv, hvor han fører sig frem med:
Funky ekspertise inden for coaching, ledelse, management, networking, branding, pr, public relations, gourmet-øl, bonding, golf, Leonard Cohen, mus, grus
Det er selvfølgelig en fake – alene navnet ” Guldanden ” er lidt for tyk. Det har Classy’s kitchen forresten også bemærket her til aften. Men det er helt sikkert en gennemført parodi på den kreative klasses hang til buzzwords og selvpromovering. Helt bestemt dagens grineflip! Og det bliver ikke mindre morsomt af, at Guldanden allerede har formået at skabe sig et netværk på Kforum, hvor 7 kommunikationsfolk linker til ham i deres netværk. Og på LinkedIn har han 8 i sit netværk. Jeg griner videre og venter så på, at bagmændene står frem og siger You’ve been punk’d!


[...] der. Startende hos Emme, hvor vi diskuterede det i kommentarfelterne på dette indlæg. Og Claus og Malou har også blogget om det. Og jeg springer også med på vognen, så noget må der være om det. [...]
[...] med Malou opdagede vi i går endnu en såkaldt fakeblog. I forbindelse med Kforums nye netværkssatsning, [...]