Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Som topchef for en global koncern, er det en udfordring at kommunikere hele vejen rundt i organisationen. LEGO har erfaret, at en intern blog kan være topchefens livline til medarbejderne – og medarbejdernes livline til virksomheden.

Jeg har interviewet LEGOs kommunikationschef og skrevet en artikel til Kommunikationsforum, hvor du kan læse om LEGOs erfaringer med CEO Jørgen Vig Knudstorps blog på virksomhedens intranet. Læs min artikel “Topchef uden filter”.

I dag er Christels og mit speciale om toplederblogs igen omtalt i pressen. Denne gang er det et interview i JP under overskriften Chef – brug bloggen rigtigt. Vores 8 råd om chefblogging er givet videre i artiklen, der lægger vægt på bloggens potentiale – men også på, at det kræver noget arbejde at få bloggen til at virke. Toplederen skal give noget af sig selv og ikke have berøringsangst. Præmien for fliden er bl.a. større synlighed i medarbejdernes verden, og topchefen kunne jo “risikere” at lære noget nyt fra medarbejderne, når dialogen bliver åbnet op. Det lønner sig også for chef-bloggeren at have talent som historiefortæller. Virksomhedens identitet og strategi kan formidles bedre, hvis chefen tager udgangspunkt i historier og oplevelser fra sin egen eller medarbejdernes hverdag. Min eneste anke mod artiklen er, at det er en overdrivelse, at “danske topchefer blogger løs”. Det er der ikke dokumentation for, og jeg tror desværre ikke danske chefer blogger så meget, som potentialet lover.

Læs artiklen Chef – brug bloggen rigtigt.

Jeg er blevet interviewet til Erhvervsbladet om bloggens potentiale for at styrke topchefers rolle i organisationen. Det er blevet til artiklen Blogging styrker din chefrolle, som på meget fin vis formidler nogle af de vigtigste konklusioner fra Christels og mit speciale. Det er dejligt, når andre kan blive inspireret af ens arbejde.

DR har også fanget, at Gode ledere blogger, og Dansk Kommunikationsforening skriver, at Chefblogging styrker den interne kommunikation. Hvis du vil have den på norsk, er vi også citeret i Ukeavisen Ledelse med gode råd om sjefsblogging.

Toplederbloggens altoverskyggende potentiale er, at den giver øget synlighed og tilføjer et mere menneskeligt ansigt til direktørrollen. Det var en af hovedkonklusionerne i vores speciale om CEO blogging. Nu har vi skrevet en artikel til Kommunikationsforum, hvor vi skitserer otte overordnede fordele ved toplederbloggen:

Toplederbloggens potentiale

Hvert af disse potentialer ledsages af et godt råd til topledere, der blogger. Her er de otte gode råd:

  1. Klarlæg det overordnede mål med at blogge
  2. Brug hverdagen som inspirationskilde
  3. Brug bloggen til at lodde stemningen, men ikke som beslutningsgrundlag
  4. Den åbne ledelsesstil skal gå igen udenfor bloggen, hvis den skal fremstå troværdig
  5. Skrivestilen skal afspejle personen. Husk især dette ved ghostwriting.
  6. Stil konkrete spørgsmål og brug eksempler
  7. Bloggen skal henvende sig til alle medarbejdergrupper
  8. Tænk bloggen ind i kommunikationsmikset

Læs hele artiklen på Kommunikationsforum.

Kandidat!

Kandidater
Onsdag den 21. maj forsvarede Christel og jeg vores kandidatafhandling “Toplederbloggen som platform for kommunikativ ledelse” og blev belønnet med et 12-tal samt titlen cand.merc.(kom).

Older Posts »